Introduktion til farlig gods
Ord som kemi og kemikalier udløser hos mange en generel fornemmelse af utryghed, af noget farligt.
Man har fra gammel tid erkendt, at alle stoffer gennem deres fysiske, kemiske og biologiske egenskaber kan udgøre en fare for levende organismer, hvis disse udsættes for stofferne i for stor en mængde eller på en uhensigtmæssig måde. Men naturligvis er ikke alle kemiske stoffer, produkter og materialer lige farlige.
Ad lovgivningens vej tilstræbes det, at nedsætte risikoen ved omgangen med farlige stoffer gennem regler om klassificering, emballering, mærkning, opbevaring, transport, salg og brug.
Kemiske stoffer, produkter og materialer inddeles i fareklasser udfra egenskaber som eksplosivitet, antændelighed og brandnærende natur, giftighed på kortere og længere sigt, ætsende, sundhedsskadelig samt lokalirriterende virkning. Infektionsvirkning og radioaktivitet er ligeledes anvendte fareklasseinddelinger.
Internationalt indplaceres forannævnte industriprodukter, alt efter egenskaber, i en af de ni klasser som forefindes.
De fire internationale regelsæt for transport af farligt gods, ADR (vejtransport), ICAO (lufttransport), IMDG (søtransport) og RID (banetransport) er langt fremme i en harmonisering og følger således FN-anbefalingerne på området for klassificering, mærkning og emballage. FN-anbefalingerne og de fire transportregelsæt omfatter ved sine ni fareklasser lidt over tre tusinde stoffer med hvert sit nummer; det såkaldte UN-No. (FN-nummer).
Som producent, importør/eksportør og dermed emballage- og transportbruger, behøves der også kendskab til nationale regelsæt på området.
Nationale regelsæt for hvert land beskrives ikke i denne bog, men en orientering om regler indenfor EU-fællesskabet og dermed gældende for Danmark skal gives.
Nu er der i ADR kommet et formelt krav til, at ikke kun chaufføren skal have en uddannelse. Også personale ansat hos afsenderen og transportøren, og som har noget at gøre med fx af- og pålæsning, eller som sidder på kontoret og udfylder transportpapirer skal modtage en eller anden form for uddannelse. Uddannelsen skal indeholde:
en generel del - hvor man skal få et kendskab til reglerne for transport af farligt gods
en funktionsspecifik del - hvor man får en mere grundig uddannelse i lige netop det man er beskæftiget med
en sikkerhedsdel - hvor man lærer om risici, der er ved at arbejde med farligt gods
Uddannelsen er med vilje ikke beskrevet i detaljer, da der findes vidt forskellige behov rundt omkring i virksomhderne. Systemet har dog en indbygget kontrolmulighed, idet arbejdsgiveren og medarbejderen hver især skal opbevare dokumentation på, at uddannelsen har fundet sted. Det erafsenderen/speditøren/transportøren, der skal sikre sig, at personale involveret i transport af farligt gods modtager denne uddannelse.